Mød Fjordfolket
Vi er 42.000 mennesker med forskellige drømme, baggrunde og historier. Men vi deler noget vigtigt: kærligheden til fjorden, skovene, engene og de små stier, der binder vores hverdag sammen. Her tager vi os tid – til naturen, til hinanden og til det, der betyder mest.
}
Find din byggegrund til erhverv
I Mariagerfjord Kommune har vi attraktive erhvervsgrunde til salg. Vi har byggegrunde til virksomheder i forskellige størrelser i blandt andet Hobro, Hadsund, Mariager, Arden, Als og Assens. Vi deltager altid gerne i en forhåndsdialog for at afstemme byggeønsker, placering og lokalplan- og byggekrav.
}
Besøg levende byer
Købstaden Mariager, vikingebyen Hobro, fjordbyen Hadsund eller det smukke fiskerleje Stinesminde. Byerne langs Mariager Fjord byder på maritim stemning, kulturhistorie og fjordnært byliv, som de sig hør og bør i en fjordby.
Følg fjorden og du lander i skønne Kattegat. Her ligger ferieparadiset Øster Hurup med de hvide og lavvandede badestrande. Inde i fjordlandet ligger skovbyen Arden i naturskønne omgivelser.
