Det finder du i Fjordlandet
Skru op for naturen
Tænk, hvis din hverdag lød sådan: fuglekvidder, en let brise i træerne og naturens stille summen. Klik på videoen og mærk roen sænke sig!
Strandliv for store og små
Øster Hurup har en af østkystens mest børnevenlige badestrande med lavt, roligt vand og blødt sand mellem tæerne. Her kan hele familien nyde en dag ved havet, bygge sandslotte, plaske i bølgerne og slappe af i de naturskønne omgivelser. Stranden er perfekt til både leg og afslapning – et ægte ferieparadis for store og små.
Naturen er bedre sammen
Hop i kajakken, snør vandrestøvlerne eller find cyklen frem. Her mødes vi om oplevelserne i det fri, i klubber og foreninger eller bare fordi vi har lyst.